Snart er det kyndelmisse, vinteren nærmer sig sin afslutning og lyset er på vej tilbage. Kristeligt Dagblad har spurgt personer med forskellige faglige baggrunde, hvad lyset er for dem, bl.a. vores egen sognepræst og ledende beredskabspræst Susanne Steensgaard. Her er hende svar. 

I Johannesevangeliet siger Jesus, at han er verdens lys: "Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.”

Da jeg blev ansat som præst i Kastrup Kirke, sørgede jeg for, at vi fik en lysglobe. Når vi tænder levende lys i kirken og samles i skæret fra dem, bliver lyset centrum for bønnen. Lyset giver kraft, det beroliger dets iagttager og inviterer ind i Guds nærvær.

Jeg holder ofte lysgudstjenester. Når folk ankommer, tænder de som det første et lys i lysgloben. Det er en envejskommunikation, som aldrig hører op, og lysene er et modsvar til det mørke og den modløshed, som er på spil i verden lige nu.

Jeg har arbejdet meget med spontan-altre – de lys, der tændes, og de blomster og personlige artefakter, som placeres, ved stedet for eksempelvis en bilulykke. Her ser man i særlig grad, at lystænding er blevet et fælles sorgsymbol.

Når jeg taler med mennesker om, hvad lystænding ved spontan-altrene betyder, svarer mange, at det er en måde at fejre det liv, der var, på, men også en måde at tale til den afdøde på. Man har en fornemmelse af kontakt – at den afdøde lytter eller i hvert fald mærker ens omsorg.

Samtalen om lys i mørket kan hurtigt blive floskelagtig – og vi skal passe på med at tænke, at alt er godt igen, hvis bare vi tænder et lys eller to.

Hvis man derimod mærker og forstår, at der i lyset gemmer sig et opstandelseshåb, og at Jesus gennem sit lys giver os næring og liv, kan den dialog, et lys skaber – med den afdøde eller med Gud –, fortsætte resten af livet.

Når jeg har børnesorggrupper, skriver eller tegner børnene en hilsen til de døde i bunden af en papirspose, strør en smule sand over hilsenen og sætter så et fyrfadslys oven på sandet. Lyset opløser ikke smerten, men det er med til at holde håbet om, at de døde er et godt sted, i live.