Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Forfatteraften m/ Jens Christian Grøndahl

MAJ
19

Forfatteraften m/ Jens Christian Grøndahl


Dato Torsdag d. 19. maj 2022, kl. 19:00
Sted Kastrup Kirke, Kastruplundgade 5, 2770 Kastrup
Forfatteraften m/ Jens Christian Grøndahl

Jens Christian Grøndahl er barn af en kulturradikal tid, hvor frigørelsen fra religionens beslag på samvittigheden satte dagsordenen. Som dreng cyklede han alene til gudstjeneste. Siden gled han væk fra alt, hvad der hed kirke og tro, men i en moden alder begyndte han at tænke anderledes om kristendommen. Ansporet af sine nærmeste har Grøndahl på kort tid bevæget sig fra afvisning over skepsis og tøven til igen at åbne sig for troen.

Aftenens samtale mellem Jens Christian Grøndahl og kulturmedarbejder Lene Trap-Lind vil tage udgangspunkt i hans nye bog "Min svage tro”, om at være formet af kristendommens historie og om at føle sig talt til af evangelierne, selv når de modsiger ens erfaring og moderne selvforståelse. Om ånd, afmagt og friheden ved at slippe kontrollen. Om fremmedes venlighed og om den svære udfordring, det er at sænke skjoldet og erkende sin skrøbelighed.

Forfatteraftenerne i Kastrup Kirke vil kredse om kristendommens dialog med det samfund og den kultur, som kirken befinder sig i. Denne dialog interesserer os i Kastrup Kirke, og vi inviterer derfor fire gange om året en forfatter ind i kirkerummet til foredrag og samtale. 

Der vil i den forbindelse blive serveret vin og lidt snacks. Vi glæder os til at se jer til endnu en stemningsfyldt og interessant aften i Kastrup Kirke.

Fri entré.

Foto: Heiner Lützen Ank

Se mere om forfatteraftenerne her.