Kastrup Kirke efter 1971

Efter to års gennemgribende ombygning stod en ny Kastrup Kirke klar til indvielse søndag d. 10. september 1972.

 

Kastrup nyombyggede Kirke knap 50 år efter indvielsen, september 2021. Foto: Lene Trap-Lind

 

Sognets befolkningstal var steget kraftigt. Der blev bygget masser af nye boliger, og i 1968 havde Kastrup Sogn 21.000 indbyggere, - kirken var simpelthen blevet for lille.

I 1971-72 gennemgik Kastrup Kirke en omfattende ombygning ved arkitekterne Alfred Christensen, J. Vestergaard Jensen og Christen Krogh. Resultatet blev, at der tilbage af den gamle kirke nu kun står kampestensfundamentet, ydermurene med undtagelse af koret, som er udbygget, så kirken nu har en rektangulær grundplan. Herudover er bevaret enkelte spær. Kirken er bygget i røde tegl; skifertaget blev ved ombygningen udskiftet med tegl.

Kirkens oprindelige tårn blev fjernet, og et nyt fritstående klokketårn opført. I tårnet hænger tre hollandske klokker fra 1972. Inskriptionen på den ene er vers 6 fra salme 321 i DDS, “O kristelighed”
 

O, kærlighed selv!
du rolige kilde for kræfternes elv!
du fylder med Frelserens gavmilde ord
velsignelsens kalk på det kristne Guds-bord;
o, vær du vor livdrik på jorden og bliv
vort evige liv!

 

Kirkens klokker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

To af kirkens tre klokker. Foto: Lene Trap-Lind
 

Den nye kirke med tilhørende kontorer og mødelokaler blev indviet den 10. september 1972. Nu skulle rummet udsmykkes. Denne opgave blev overdraget til billedkunstneren Svend Wiig Hansen. Læs om hans udsmykning her.

 

Orgelknapper


 

I forbindelse med den gennemgribende ombygning fik kirken også et nyt orgel fra Frobenius Orgelbyggeri i 1974. 

Orglet er siden udbygget i flere omgange og har i dag 24 stemmer.