Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sorggrupper for børn

Logo for børnesorggrupper

 

Fra september tilbyder Københavns Stift sorggrupper for børn og unge i alderen 4-17 år. Sorggrupperne er for børn, der har mistet en forælder, bedsteforælder, søskende eller en, som har stået dem nær. I sorggruppen vil børnene kunne spejle deres sorg og deres følelser i hinanden. Der vil være forsamtaler efter sommerferien.

Sorggrupperne fordeler sig på 3 grupper:

I Tårnby Kirkes konfirmandstuer:

Børn i alderen 4-5 år sammen med deres forælder, hvor en kreativ aktivitet vil danne rammen for samværet. 

Børn i alderen 6-9 år uden deres forældre, men hvor forælderen vil blive opfordret til at blive og få en kop kaffe i lokalet ved siden af sorggruppen, og hvor en kreativ aktivitet vil danne rammen for samværet og snakken. 

I Kastrup Kirkes køkken og konfirmandstuer:

Børn i alderen 10-17 år uden forældre, hvor madlavning vil danne rammen for samværet og samtalen.
 
Vil I vide mere, er I velkomne til at kontakte Susanne Steensgaard, sognepræst i Kastrup Kirke på 40 45 25 30 / ssan@km.dk eller Louise Husted Rosenberg, sognepræst i Tårnby Kirke på 30 46 08 86 / lrr@km.dk